Garmin til Rokort connector

Få automatisk dine roture fra dine Garmin-devices lagt op på din klubs Rokort og være med i den lokale statistik!

FAQ

Hvordan fungerer det?

Ved at give os adgang til din Garmin-profil og din bruger hos din lokale sportsklub, der bruger Memberlinks Rokort-funktionalitet, kan vi loade dine “vandsportsaktitiviteter” (ofte begrænset til fx kajak, havkajak eller kano) og tage distancen og tidspunktet for turen og sende til din klub.

Bemærk, at dette ikke er understøttet af Memberlink og til hver en tid kan gå ned eller fejle. Der ydes ingen garantier for hverken fejlbehæftet data, ødelagt tracking eller noget andet. Brugen af dette er 100% på eget ansvar.

Koster det noget?

Til at starte med koster denne service ikke noget.

Det kan ske i fremtiden, at det bliver nødvendigt at tage betaling for brugen af denne service, men i så fald vil du modtage en mail herom i god tid samt have muligheden for at framelde dig.

Hvorfor skal jeg give mine loginoplysninger?

Vi forstår godt, at det kan være grænseoverskridende at give sine loginoplysninger ud, men det er desværre nødvendigt for at få dette system til at virke.

Systemet fungerer ved at “logge ind” som dig og indsende ture ligesom hvis du selv havde brugt hjemmesiden til at registrere ture. Derfor er vi nødt til at kunne logge ind på din klubs hjemmeside som dig.

Hvis du ikke ønsker at bruge denne service længere, kan du altid skifte dit password og være 100% sikker på, at vi ikke har adgang længere.

Vi gør naturligvis alt for at beskytte dine data og vil aldrig bruge adgangen til at foretage andre handlinger på din klubs hjemmeside end at indsende ture med dit samtykke.

Hvordan beskytter I mine data?

Læs vores privatlivspolitik.

Jeg har problemer

Hvis ikke der er skrevet om generelle fejl på hjemmesiden, kan du kontakte os på: mail@rl-online-media.dk. Husk at skrive dine oplysninger samt en grundig fejlbeskrivelse.

Hvem er I?

Det er RL Online Media, der står bag denne service. Ejeren er selv flittig kajakroer og har stået i samme problem med at håndtere ture på Garmin, hvilket resulterede i, at han ikke gad at opdatere Rokort. Dette er nu forbi med denne service, som udbydes til andre kajakroere.

Tilmeld dig og gør Rokort bare en smule smartere!